14. maj. 2024
Af Caroline Andersen

Dennis Knudsen efter omfattende ansigtsløft: Det bliver det næste, der skal laves

Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
Foto: Martin Høien.
Dennis Knudsen har netop fået foretaget et omfattende ansigtsløft, der fik gjort bugt med tidligere fejlslåede skønhedsoperationer.

Dennis Knudsen var næsten ikke til at kende, da han mandag eftermiddag lagde billeder op af sit ansigt efter et ansigtsløft, der skulle rette op på tidligere ansigtsoperationer, der var gået galt.

Iført bandage om hovedet viser billederne en Dennis Knudsen, der smiler stort over det nye resultat til sine mere end 84.000 følgere.

Men Dennis Knudsen er ikke færdig med at lægge sig under kniven. Han har nemlig allerede den næste skønhedsoperation i tankerne.

Det afslører kendisfrisøren til SE&HØR.

– Lige nu er jeg glad for, hvordan det hele ser ud. Men det er ikke nogen hemmelighed, at jeg den seneste tid har fået en måne, fortæller han til SE&HØR.

– Derfor kan jeg ikke udelukke, at der kommer en hårtransplantation i fremtiden. Men det er ikke noget, der skal ske nu og her, afslutter kendisfrisøren.

Læs mere om: