Wow! 77-årige Cher i tætsiddende funklende bodysuit med udskæringer
Cher tiltrak al opmærksomheden, da hun mandag aften ankom til premieren på den nye dokumentar ”Bob Mackie: Naked Illusion” i Los Angeles.
Den 77-årige sangerinde imponerede i et sort funklende bodysuit, der havde flere udskæringer og et stort metalspænde foran. Det tætsiddende look var stylet med en lang grå frakke, der ligesom bodysuitet havde påsatte sten og pailleter.
Cher har samarbejdet med Bob Mackie i flere årtier, og har båret hans smukke kreationer ved store begivenheder i Hollywood.
Sangerinden og designeren er desuden blevet nære venner, og derfor deltog hun i premieren mandag aften.
Efter visningen af filmen kunne gæsterne opleve et eksklusivt livepanel, hvor Bob Mackie og Cher talte om nogle af de ikoniske looks, de har samarbejdet om gennem tiden.
Det skete sammen med Carol Burnett og RuPaul, som også har båret en lang række designs fra Bob Mackie.
De var ikke de eneste stjerner på gæstelisten – se resten af gæsterne i artiklen herunder: