Kelly Clarksons vilde vægttab: Sådan smed hun 30 kilo
Der er ingen tvivl om, at den amerikanske Hollywood-stjerne er skrumpet en del det seneste år.
Hele 30 kilo er nemlig røget på sangerinden Kelly Clarkson, der nu har afsløret, hvordan hun fik bugt med de overflødige kilo.
Det skriver mediet Page Six.
42-årige Kelly Clarkson fortæller i sit eget talkshow "The Kelly Clarkson Show", at hun har taget vægttabsmedicin, som har gjort, at hun har tabt sig en del kilo.
– Min (medicin, red.) er en anden, end den folk går ud fra, men det endte med, at jeg også måtte gøre det, fordi mine blodprøver var så dårlige, sagde Kelly Clarkson, der ikke vil fortælle, hvilken vægttabsmedicin, der er tale om.
Sangerinden ville dog gerne slå fast, at hun ikke har brugt det populære vægttabsmedicin "Ozempic".
– Alle tror, det er Ozempic, det er det ikke, det er noget andet, men det er noget, der hjælper med at nedbryde sukkeret. Det er klart, min krop gør det ikke rigtigt, forklarer sangerinden i talkshowet.
På billederne nedenunder kan se Kelly Clarkson før- og efter-billeder.
Kelly Clarkson står blandt andet bag megahittet "Stronger" og "Because of you".