Sara Lygum afslører lykkelig nyhed: Jeg skal giftes
For to år siden fandt Sara Lygum den store kærlighed i et fly til Mallorca, og nu kan hun afsløre endnu en lykkelig nyhed.
Den fynske boligekspert skal nemlig giftes med sin kæreste, lægen Jonas Kromann-Larsen.
- Vi skal giftes til august, og det føles helt rigtigt, siger en forelsket Sara Lygum til BILLED-BLADET.
Den 45-årige vært på ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” glæder sig til, at hun skal være hvid brud.
- Det bliver et kirkebryllup med en fest for vores nærmeste, fortæller Sara Lygum og tilføjer med et smil:
- Vi kommer forhåbentligt til at holde en god sommerfest med sol og blå himmel. Det er i hvert fald det vejr, vi har bestilt!
I BILLED-BLADET nr. 20, der udkommer torsdag d. 16. maj, kan du læse meget mere om Sara Lygums kommende bryllup.