20. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Har du også bemærket Ulla Terkelsens flotte, blonde lokker: Her er hendes hemmelighed

Ulla Terkelsen
Ulla Terkelsen
Foto: Lars H. Laursen
Ulla Terkelsen er netop fyldt 80, men det er på ingen måde til at se. Nu fortæller hun, hvad hun gør for at tage sig pæn ud.

I sidste uge fyldte Ulla Terkelsen 80 år, men den flotte alder til trods er hun stadig på arbejdsmarkedet.

Til daglig bor hun i sydfranske Cannes, men mandag befinder TV 2-korrespondenten sig i København, hvor hun igen er med til at dække Royal Run.

Alderen til trods er Ulla Terkelsen stadig skarp som få, og udadtil sørger hun for at holde sig pæn. Hun påtager sig gerne betegnelsen forfængelig.

- Med hensyn til det ydre, så ja. Jeg får ordnet både hænder og fødder. Jeg går til frisør en gang om ugen. Det håber jeg, du kan se. De vasker det og tørrer det om en rundbørste, så det bliver stort og flot, fortæller Ulla Terkelsen, der indimellem også får farvet lyse striber.

- Jeg gør meget ud af det og bruger også penge på ordentligt tøj. Jeg synes, jeg holder mig meget pænt. Det gjorde min mor også, selv om hun var hjemmegående husmor. Når man skal møde folk, vil man gerne se ordentlig ud, forklarer Ulla Terkelsen.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-15/20240410_LL23596.jpg
Ulla Terkelsen
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: