19. maj. 2024
Af Karina Didriksen

Peter Mygind om Maibritt Saerens: Sådan er vores forhold i virkeligheden

Maibritt Saerens og Peter Mygind som Josefine og Dan i "Sommerdahl".
Maibritt Saerens og Peter Mygind som Josefine og Dan i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2
”Sommerdahl”-stjernen Peter Mygind arbejder tæt sammen med Maibritt Saerens i krimiserien, hvor de spiller Dan Sommerdahl og Josefine.

I ”Sommerdahl” har kystvagten Josefine vundet Dan Sommerdahls hjerte, men deres forhold er ikke helt rosenrødt i sæson 5, hvor hun sidder i fængsel.

Peter Mygind har hovedrollen som Dan, mens Josefine spilles af Maibritt Saerens.

- Dan skulle jo møde en kvinde efter Marianne. Deres første møde er, hvor vi har et mord på en strand, og hun kommer sejlende ind helt James Bond-agtig op ad vandet. Han tænkte bare ”wow”, siger Peter Mygind til BILLED-BLADET.

Den 60-årige skuespiller sætter også ord på, hvordan hans forhold til Maibritt Saerens er i virkeligheden.

- Det er en fornøjelse at lave de her scener med Maibritt, for hun er så professionel, nysgerrig og intens som menneske, fortæller Peter Mygind med et smil og fortsætter:

- Og det er hun. Hun er helt fantastisk og har en skøn måde at spille på. Vi har det fantastisk på settet, og vi passer på hinanden, også når vi ikke er i kameraet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-16/Foto_-Henrik-Petit_TV-2-%283%29.jpg
Maibritt Saerens og Peter Mygind i "Sommerdahl".
Foto: Henrik Petit/TV 2

”Sommerdahl”-stjernen har fået et tæt forhold til Maibritt Saerens, som er blevet mere end en kollega.

- Til mit sølvbryllup havde min hustru Lise interviewet flere kvinder, og det blev så vist på en storskærm. Der havde Maibritt lavet en hilsen, hvor hun stod med en maske på og lavede den sjoveste maskedans. Hun er vild, udbryder Peter Mygind med et grin.

Begge skuespillere var med til pressemødet på sæson 5 af "Sommerdahl" i Helsingør sammen med de andre stjerner.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-05-16/20240430_HAN4748.jpg
Stjernerne i sæson 5 af "Sommerdahl".
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: