25. maj. 2024
Af Marie Krakau

Malthe Ebert spurgte kong Frederik, om han ville være med: Videoen giver svaret på, om han sagde ja

Sammensat foto: Malte Ebert, kong Frederik
Sammensat foto: Malte Ebert, kong Frederik
Foto: Dan Mariegaard og Hanne Juul
Malte Ebert har spurgt kong Frederik, og han ville være med i musikvideo til den nye EM-sang.

Malte Ebert står bag Danmarks nye EM-sang "Kongen af Danmark", og der er nok mange, der tænker på kong Frederik, når man hører titlen.

Man fristes da derfor også til at tænke, hvorvidt kongen medvirker i musikvideoen til sangen, der har flere prominente danskere med.

Fodboldlandsholdet er selvfølgelig med og giver den gas både sammen med Malte Ebert i bar-omgivelser med billard og dart, ligesom de også "spiller med" i Malte Eberts band i videoen.

Derudover er Helle Thorning-Schmidt, Nikolaj Koppel, Fanny Bornedal, Preben Elkjær og Peter Schmeichel også at finde i musikvideoen.

Men... ingen kong Frederik.

Har fået tilbuddet

Kongen er ellers blevet spurgt fortæller Malte Ebert ifølge Se&Hør i Go'Morgen Danmark.

- Han er blevet spurgt, ja, bekræftede musikeren ifølge Se&Hør. Og ifølge Ebert var det da også oppe til overvejelse. Men det blev desværre ikke denne gang, at vi fik kong Frederik at se i en musikvideo.

Vi må nøjes med Malte Ebert, der i flere af videoens sekvenser er iført en uniform, der ligner Søværnets gallauniform, som kong Frederik bl.a. bærer under nytårstaffel. Uniformen bar han også under tronskiftet d. 14. januar 2024.

Læs mere om: