26. maj. 2024
Af Luise Marie Bekker

Claus Elming holder sommerferie et særligt sted: Her sender han afdød mor en sød tanke

Claus Elming.
Claus Elming.
Foto: Martin Høien
Claus Elming holder sommerferie et sted, der fluks sender ham tilbage til de lykkelige barndomsstunder med sin mor.

Claus Elming mistede sin mor i november for halvandet år siden.

Sommerferien i år holder han et sted, hvor han helt sikkert kommer til at tænke på hende.

– Vi har et sommerhus i Løkken, som jeg elsker at komme op til, fortæller han og fortsætter:

– Det har været mine bedsteforældres, så det har været familiens eje siden 1963, så min far er kommet der som barn, og jeg er nærmest opvokset der.

Claus Elming: Jeg tænker ofte på min mor

Det er uundgåeligt et sted, der får ham til at mindes sin afdøde mor.

– Jeg kommer helt sikkert til at sende min mor en tanke. Vi har haft mange sjove stunder deroppe. Vi lagde puslespil og lavede sandslotte – ting der altid var kutyme. Jeg tænker på hende ofte – nu har det lige været mors dag, og så tænkte jeg selvfølgelig på hende.

Claus Elmings mor, Inge-Lise Elming, besøgte sin søn i "Vild med dans"-studiet.
Claus Elmings mor, Inge-Lise Elming, besøgte sin søn i "Vild med dans"-studiet.
Foto: Hanne Juul

At komme i sommerhuset har en særlig effekt på den tidligere "Vild med dans"-vært.

– Når jeg krydser byskiltet til Løkken sænker mine skuldre sig 10 cm Det er ikke et luksussommerhus, men der hersker en fred og idyl, og jeg er kommet der, siden jeg var barn. Der er noget utroligt afslappende ved at være der. Det er skønt med sol og strand og hygge og mad og familie …

– Jeg har ingen børn selv, men jeg er der med min bror og hans unger, og så får jeg lov at være hyggeonkel i en uges tid, og det er vidunderligt.

Tager turen til Nice

Sommeren skal også bruges på at arbejde – til dels i udlandet.

– Der er Tour de France, Ol og EM, og det går jeg selvfølgelig op i. Ikke mindst med min cykelpodcast, Veloropa Podcast, hvor vi dækker Touren intenst. Jeg skal også til den historiske afslutning i Nice, og det bliver både arbejde, men også ferie …

Læs mere om: