Skete ikke kun for dronning Mary: Kong Frederik tilgodeser to af sine nærmeste
Søndag fejrede kong Frederik sin fødselsdag. Det var første fødselsdag som konge.
På den særlige dag gav han sin hustru dronning Mary en stor hæder.
Han tildelte Storkommandørkorset af Dannebrogordenen til hende, hvilket er ordenens højeste grad.
Men nu afslører Kongehuset, at flere blev hædret på kongens fødselsdag.
To af dem på listen er nogle af dem, der kan anses for at være kong Frederiks nærmeste.
Den ene er hofmarskal, kammerherre Christian Schønau.
Han har fået tildelt Storkorset af Dannebrogordenen.
Christian Schønau var fra 2010 og frem til tronskiftet i 2024 hofchef for daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Efter tronskiftet fik Christian Schønau titlen som hofmarskal.
Den anden af kongens nærmeste, der har modtaget en flot hæder den 26. maj, er kong Frederiks privatsekretær.
For Morten Roland Hansen er blevet gjort til kammerherre.
Hvis man fulgte med, da der blev løbet Royal Run i pinsen, var Morten Roland Hansen også ved kongens side. De løb blandt andet 10 kilometer i København sammen.
De er ikke de eneste to, der er blevet hædret med dekoreringer og udnævnelser på kong Frederiks fødselsdag den 26. maj.
Du kan se hele listen her.