Kendte politikere er Tivolirevyens ofre: Få det første smugkig på Tivolirevyen her
Det er garvet team af skuespillere, der i år skal stå på de skrå brædder hele sommeren, når årets Tivolirevy har premiere den 6. juni.
Igen i år er det instruktør og skuespiller Lisbet Dahl, der står i spidsen for revyholdet. Holdet tæller også Thomas Eje og de erfarne skuespillere Rikke Buch Bendtsen, Rikke Bilde og Mikkel Becker Hilgart, mens James Price kommer til at sidde bag klaveret som kapelmester på Tivolirevyen.
Igen i år er der et hav af karakterer, der ryger i kløerne på de erfarne skuespillere. I år er det særligt de kendte politikere, der skal en tur i manegen.
Thomas Eje skal blandt andet spille den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og Mikkel Becker Hilgart skal spille Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh. Lisbet Dahl skal vanligvis spille udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen - en karakter, som hun har spillet et hav af gange.
Rikke Buch Bendtsen skal indtage de skrå brædder i rollen som Inger Støjberg. En rolle, der lægger lige til højrebenet for den rødhårede skuespillerinde.
Rikke Bilde skal spille Danmarks statsminister Mette Frederiksen, og her er der tale om en person, som hun ofte er blevet forvekslet med.
En helt ny karakter, som ikke er blevet set før er karakteren Barbie, som skal spilles af Lisbet Dahl.
I galleriet i toppen af artiklen kan du se en række af karaktererne fra årets sommerrevy.