Dot Wessman: Derfor kan jeg ikke gå i kirke mere
Dot Wessman oplevede for ni år siden den store sorg, at hendes dengang 21-årige datter, Johanne Wessman, 30 år, blev svært hjerneskadet i en bilulykke. Ulykken har gjort, at Dot Wessman har det svært med Vorherre, selv om hendes samlever, Morten Messerschmidt, forsøger at lokke hende med i kirke.
- Jeg kan ikke gå i kirke mere. Jeg kan ikke tilgive Vorherre. Det kan jeg ikke. Det er en af mine og Mortens store diskussioner, for jeg får hele tiden at vide, at sådan hænger tingene ikke sammen. Jeg skal nok en eller anden dag tale med en præst. Morten og Johanne går i kirke og har stor glæde af det, siger Dot Wessman, hvis anden datter, Josephine, netop er blevet mor.
– Mit barnebarn skal døbes, og jeg skal selvfølgelig med. Men jeg kan ikke gå alene i kirke, for jeg synes det er så urimeligt. Jeg ved godt, der er forældre, der oplever det, der er værre. For Johanne kan gå med en høj rollator, du kan tale med hende, hun kan være med til selskaber og bidrage. Men hun har 24 timers hjælp, som bor hjemme hos os i huset. Jeg synes, det er så urimeligt, at en ung pige på 21 år, nu er hun 30, med livet foran sig skal rammes på den måde.
Læs stort interview med Dot Wessman i BILLED-BLADET, som kom på gaden torsdag den 30. maj.