Morten Spiegelhauer overrasker: Skal noget helt nyt på TV 2
Morten Spiegelhauer er primært kendt for sine krasse afsløringer i tv-programmet ”Operation X”.
Men snart kaster han sig ud i noget helt nyt på tv.
Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.
For den 54-årige journalist kommer til at være en del af dækningen, når TV 2 senere på sommer sender OL 2024.
Han kaster sig også ud i et helt nyt område, der ligger et stykke fra den graverjournalistik, han normalt beskæftiger sig med.
For Morten Spiegelhauer skal sammen med danmarksmesteren i klatring Katrine Salling kommentere netop klatring ved OL i Paris.
Det kommer dog ikke helt ud af det blå.
Tidligere har tv-værten, der for blot få uger siden kunne fejre sit 20-års jubilæum på ”Operation X”, fortalt om, at han har en passion for klatring.
Faktisk har han dyrket klippeklatring i godt 20 år.
Foruden ”Operation X” har Morten Spiegelhauer også medvirket i TV 2-programmet ”Stjerner på slottet”, hvor han åbnede op om bagsiden af medaljen ved at afsløre svindlere.
Det bliver dog første gang, at tv-seere får lov at opleve Morten Spiegelhauer guide os igennem klatring på TV 2.
Morten Spiegelhauer kommer på et OL-hold, der blandt andet også omfatter Camilla Martin, Morten Ankerdal, Stine Bjerre Mortensen, Tine Baun og mange flere.
TV 2 kommer til at have et studie tæt ved Eiffeltårnet, når OL sendes fra slutningen af juli til og med midten af august.