Benedikte Thoustrup vækker opsigt: Grev Nikolais kæreste dukker op i udenlandsk medie
Det er ikke kun i Danmark, at medier har fået øjnene op for Benedikte Thoustrup.
For tiden vækker grev Nikolais kæreste gennem flere år altså opsigt uden for landets grænser.
Hun omtales nemlig i en portrætartikel i Hello Magazine.
Benedikte Thoustrup nævnes som en dansk ”it-girl”, der svarer lidt til jetsetter.
Der er blevet læst godt op på grev Nikolais kæreste, for i artiklen nævnes det, at hun er ejer af virksomheden BénéSoie, der gør sig i håraccessoires.
De har naturligvis også opsnappet, at hun til dagligt læser på Copenhagen Business School akkurat som sin bedre halvdel.
Og at de i efteråret studerede et semester i Sydney som led i deres uddannelse.
Noget andet, som Benedikte Thoustrup har gjort sig bemærket ved ifølge mediet, er hendes smarte stil.
Det nævnes, at hun viser sig i mærker som Realisation Par, SIR. The Label og BEC + BRIDGE, samt at hun ofte deler videoer med tips til styling.
Så omtales det selvfølgelig også, at hun har fundet kærligheden med danske grev Nikolai.
Benedikte Thoustrup og grev Nikolai har netop været en tur tilbage i Australien, hvor de har deltaget i et stort event med Georg Jensen, som grev Nikolai er model for.
Parret vendte ellers hjem til Danmark i februar.
Grev Nikolai afslørede for nylig, at han netop har afleveret sit speciale og nu afventer at skulle forsvare det.
Da Benedikte Thoustrup og grev Nikolai har fulgtes ad på uddannelsen, har hun formentlig også netop afleveret sit speciale.