Jesper Vollmer er ør af lykke: Nu er den her endelig
Der var tårer i øjnene hos Jesper Vollmer, da han 3. maj lukkede sin fødselsdagsgave fra fruen Annette Heick op.
Det var nemlig et lille hundehalsbånd – og en video af den hundehvalp af racen Lagotto Romagnolo, som Annette Heick havde givet navnet Carla.
En ønske Jesper Vollmer havde haft øverst på listen i mange år.
Lille Carla, der er opdrættet på Fyn, var dog ikke gammel nok til at flytte ind hos sin nye ejer endnu.
Men endelig oprandt dagen, hvor Jesper Vollmer kunne blive foreniet med sin nye, store kærlighed, lille Carla.
Kom til at græde
”Storm og jeg hentede hende hos Sarah på Fyn. Hvorfor var der i øvrigt ingen, der havde fortalt mig, at man selv kommer til at græde, når man betragter hendes sidste tår mælk hos moren og de lange efterfølgende afskedsblikke”, skriver Jesper Vollmer 4. juni til den sødeste video på Instagram, hvor han sammen med Annette nyder den lille hundehvalp.
Han roser det nye familiemedlem for at være så dygtig de første timer i sit nye hjem – uden sin mor og sine søskende.
Nu skal Carla bare vokse op i skønne, kærlige omgivelser hos den hundeglade familie, der også tæller sønnerne Eliot og Storm.
Se den søde video på Jesper Vollmers instagram.