6. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Nu er vinderen fundet: Dette par løb med sejren i Sommerdrømme

Deltagere i TV 2-programmet "Sommerdrømme" 2024
Lene Beier er vært, når TV 2 blænder op for en ny omgang "Sommerdrømme". Klik videre og se, hvem årets deltagere er.
Foto: Hans Ravn/ TV 2
Fire dedikerede par har gennem otte uger dystet om en drøm af et sommerhus til en værdi af tre millioner kroner – og nu er det heldige vinderpar fundet.

Efter otte lange uger blev vinderen af "Sommerdrømme 2024" endelig fundet.

Lene Beier kunne efter en længere kunstpause fortælle, at det er venneparret Anna, 34, og Martin, 38, der kan kalde sig vinderne af "Sommerdrømme 2024", hvor de har vundet deres helt eget sommerhus til en værdi af tre millioner kroner.

Venneparret, der har kendt hinanden i 15 år, meldte sig til programmet, da Anna havde stiftet familie og fået barn – og det har betydet, at der har været mangel på tid til at pleje deres venskab.

Sommerhuset skulle derfor fungere som et fælles frirum, hvor der er plads til pleje af venskabet, hygge og dejlige minder.

Vinderparret så overrasket ud, da deres navne blev råbt højt af Lene Beier – og det var med tårer i øjnene, at de kunne juble over sejren.

– Skål for de krøllede hjerner, lød det fra vinderparret, der havde fået et glas champagne.

Du kan streame "Sommerdrømme" på TV 2 PLAY, hvor du kan se alle sæsoner af boligprogrammet.

Læs mere om: