Se billederne: Kong Frederik i fornemt selskab
Torsdag samledes kongehuse og stats- og regeringschefer fra hele Vesten i Normandiet for at markere 80-års dagen for D-dag.
Også kong Frederik var blandt de prominente fremmødte, og han var på flere måder med til at markere dagen, der blev et vendepunkt i verdenshistorien.
Kongen indviede blandt en ny mindemur for at mindes de danskere og efterkommere efter danskere, der deltog i den såkaldte "Operation Overlord".
Billeder fra kongehuset viser også, at kongen holdt en tale, hvor han blandt andet talte om mindemuren.
– Mindemuren, som vi netop har indviet under ceremonien ved det danske monument, er et rørende vidnesbyrd på disse væsentlige bestræbelser, fortalte han om de mere end 800 danskere, der kæmpede med de allierede, i sin tale.
På Instagram ses det også, at kong Frederik mødte den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj og den franske præsident Emmanuel Macron.
I galleriet øverst i artiklen kan du se flere billeder fra 80-års dagen for D-dag.