Prinsesse Catherine bryder tavsheden: Kommer med dybfølt undskyldning
Prinsesse Catherine har holdt sig væk fra offentlighedens søgelys i flere måneder, mens hun har været i behandling for kræft.
Den britiske prinsesse har været nødsaget til at sygemelde sig fra sine officielle opgaver, men nu har hun brudt tavsheden.
Det sker i et brev til Irish Guards, der er et regiment i den britiske hær, hvor hun selv bærer titlen som oberst. Det skriver Hello Magazine.
The Irish Guards har også selv delt en video på Instagram med prinsesse Catherines personlige og følelsesladede brev.
De har modtaget brevet fra prinsessen i forbindelse med det årlige event Trooping The Colour i juni, som kongefamilien plejer at deltage i.
I brevet kommer prinsesse Cathrine med en dybfølt undskyldning.
- Det er en stor ære for mig at være jeres oberst, og jeg er meget ked af, at jeg ikke har mulighed for at deltage i dette års Colonel’s Review (forberedelse til Trooping The Colour, red.). Vær sød at videregive min undskyldning til hele regimentet. Jeg håber, at jeg snart er i stand til at repræsentere jer igen, lyder det fra prinsesse Catherine i brevet.
I brevet understreger hun også, hvor stolt hun er af hele regimentet og al det hårde arbejde, de har lagt i forberedelserne til Trooping The Colour, der løber af stablen den 15. juni.
Prinsessen underskrev brevet som oberst Catherine.
Klik her for at se videoen, hvor regimentet modtog prinsesse Cathrines rørende brev.