9. jun. 2024
Af Maria Hoang

Det belgiske kongehus afslører: De gjorde det for første gang

Prinsesse Elisabeth, prins Gabriel, prinsesse Eléonore og prins Emmanuel. 
Prinsesse Elisabeth, prins Gabriel, prinsesse Eléonore og prins Emmanuel.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Det royale firkløver var for første gang i stemmeboksen, afslører det belgiske kongehus.

I dag strømmer danskerne til stemmeurnerne for at stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024, og det samme sker i flere andre EU-medlemslande.

Også i Belgien er det valgdag, og her fik kong Philippe og dronning Mathildes fire børn en særlig debut.

På Instagram afslører det belgiske kongehus nemlig, at 22-årige prinsesse Elisabeth, 20-årige prins Gabriel, 18-årige prins Emmanuel og 16-årige prinsesse Eléonore alle har stemt for første gang i dag.

Således kan man se, at de fire unge kongehusmedlemmer har været i boksen og afgivet deres stemme til Europa-Parlamentsvalget.

Ifølge DR har Belgien sænket valgretsalderen, så unge på 16 år kan stemme ved valg til Europa-Parlamentet.

Kong Phillippe og dronning Mathilde er politisk neutrale og stemmer således ikke til valg.

I Danmark er der også tradition for, at de kongelige ikke stemmer, men i artiklen herunder forklarer BILLED-BLADETs brevkasseredaktør og historiker Jon Bloch Skipper, at de faktisk godt må:

Læs mere om: