Nyt fødselsdagsfoto af prinsesse Madeleine: Bekræfter skøn familienyhed
Der er god grund til at smile for prinsesse Madeleine.
I dag fylder hun nemlig 42 år, og det markerer det svenske kongehus ved at offentliggøre et nyt foto af fødselaren sammen med manden Chris O'Neill og deres tre børn, prins Nicolas, prinsesse Leonore og prinsesse Adrienne.
Billedet er taget i september 2023, og sammen med familiefotoet bekræfter det svenske hof, at prinsessen og hendes familie flytter tilbage til Sverige:
– Prinsesse Madeleine og familien flytter nu hjem til Sverige. Efter flere år i udlandet, har prinsessen og hr. Christopher O'Neill besluttet sig for, at familien for nu skal bo i Sverige, lyder det.
På det flotte fødselsdagsfoto er tøjet på familiemedlemmerne nøje afstemt.
Ifølge Royal Fashion Police er prinsesse Madeleine og døtrene klædt i dueblå kjoler fra Self-Portrait. Kjolerne matcher det slips, som prins Nicolas har på, mens Chris O'Neills slips er i en mørkere blå nuance.