Hertuginde Sophie til blomstershow: Fik set sig selv på en helt ny måde
Højsæsonen for haveentusiaster kører for fulde drøn, og en af de steder, hvor dedikerede haveejere kan finde inspiration, er til haveshows.
Og i weekenden var det netop et haveshow, der fik royalt besøg.
Her blev Windsor Flower Show afholdt for 117. gang, og de mange gæster kunne gå på opdagelse i de mange stande, som omhandler natur, havearbejde, madlavning og håndarbejde.
Det var Royal Windsor Rose & Horticultural Society, der stod bag showet, og kong Charles har overtaget protektoratet fra dronning Elizabeth.
Kongen havde dog ikke mulighed for at besøge haveshowet, men i stedet kom hertuginde Sophie, som blev vist rundt af havejournalisten Alan Titchmarsh og den tidligere "The Great British Bake Off"-dommer Mary Berry.
Trioen smagte blandt andet på den klassiske, britiske dessert trifli, ligesom hertuginden også fik jord under neglene og var med til at plante nogle blomster.
På Instagram bemærker det britiske kongehus også, at hertuginde Sophie især beundrede en strikket udgave af sig selv og sin mand prins Edward, der sammen er til Royal Variety Performance.
Se den strikkede udgave af prins Edward og hertuginde Sophie – det er foto nr. fire herunder: