11. jun. 2024
Af Caroline Andersen

Sunnvá og Martin fra Nybyggerne starter nyt kapitel: Martin må forlade familien igen

Martin og Sunnvá
Martin og Sunnvá
Foto: Martin Høien
Sunnvá og Martin Høghfeldt vandt et hus i "Nybyggerne" i 2020, som de efterfølgende solgte for at flytte til Færøerne. Nu står parret overfor en ny forandring i deres hverdag.

"Nybygger"-parret Sunnvá og Martin Høghfeldt fandt hinanden, da Martin Høghfeldt studerede en helt særlig uddannelse, hvor man har et job i vente, der kræver noget ganske særligt.

Han læste nemlig til skibsfører i Svendborg, og efter uddannelsen blev han ansat som styrmand hos rederiet Mærsk.

Det betød, at de første seks år af parrets forhold, var Martin på de syv verdenshave i 8-15 uger ad gangen.

Men for 3,5 år siden valgte Martin at gå i land, så han kunne få en almindelig hverdag med sin hustru og parrets lille søn, Kristian.

Det var dog kun for en stund.

Det skriver Sunnvá Høghfeldt på sin Instagram, hvor hun afslører, at Martin atter er vendt tilbage til de syv verdenshave.

Styrmanden skal dog kun være væk i fire uger ad gangen, hvorefter han er hjemme i fire uger igen.

- Jeg vidste, at dette ville blive en realitet på et tidspunkt i vores liv, og det kommer helt sikkert til at være hårdt for os alle sammen. Men det, at have en mand, der arbejder på havet, er ikke fremmed her på Færøerne, og jeg kommer til at bære Græsenke titlen med stolthed ⚓️❤️‍🔥, skriver hun i opslaget, hvor hun også tilføjer, at hun allerede tæller ned til, at Martin kommer hjem igen til sin lille familie.

Sunnvá og Martin Høghfeldt bor på Færøerne, hvor både Martin og Sunnvá kommer fra.

Læs mere om: