11. jun. 2024
Af Majken Munk

Caroline Wozniacki har privat opbakning: Se, hvem der sidder i hendes boks

Caroline Wozniacki
Caroline Wozniacki
Foto: Martin Høien
Caroline Wozniacki har selvfølgelig opbakning til sit store tennisbrag i Jyske Bank Boxen.

Jyske Bank Boxen danner rammen om noget af et tennisbrag, hvor to danske stjerner står i front.

Caroline Wozniacki og Holger Rune har nemlig slået pjalterne sammen og spiller en række opvisningskampe i Herning tirsdag aften.

Under Caroline Wozniackis singlekamp mod Elina Svitolina havde hun privat opbakning.

For i spillernes boks sad hendes ægtemand David Lee.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-11/_2GO2206-%281%29.jpg
Caroline Wozniackis mand David Lee (th) fulgte meget koncentreret med i sin hustrus kamp mod Elina Svitolina.
Foto: Gregers Overvad

Parret blev i juni 2019 gift efter flere års parforhold ved en smuk vielse i Italien.

De blev i sommeren 2021 – faktisk på denne dato 11. juni – forældre for første gang til datteren Olivia, som altså kan fejre sin treårs fødselsdag på samme dag som kampen.

I oktober 2022 kom deres søn James til verden.

Akkurat som Caroline Wozniacki kommer David Lee også fra en karriere i sportens verden.

Han har haft en professionel karriere som basketballspiller.

David Lee er til opvisningskampen placeret i en VIP-boks, hvor han under Caroline Wozniackis kamp også fik selskab af Holger Rune og Gaël Monfils, som også møder hinanden i en opvisningskamp i Jyske Bank Boxen.

De forlod dog boksen som Caroline Wozniackis kamp skred frem, da det var deres tur til at gå på banen bagefter.

Men Kenneth Carlsen, der har været i trænerstaben omkring Holger Rune, var også at finde i samme boks.

Læs mere om: