12. jun. 2024
Af Marianne Singer

Se klippet fra den røde løber: Modig Viggo Mortensen folder sig ud på dansk

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Viggo Mortensen gæstede København til gallapremieren på hans nye film "Til verdens ende", der allerede har fået fremragende anmeldelser.
Video: Marianne Singer / Still: Mikael Rieck
Den halvt-danske Hollywoodstjerne Viggo Mortensen foldede sig tirsdag aften modigt ud på dansk ved gallapremieren på hans nye film i København.

Viggo Mortensen, der blev verdenskendt i rollen som Aragorn i ”Ringenes herre”, gæstede tirsdag København i forbindelse med den store gallapremiere på hans nye film "Til verdens ende", der allerede har fået fremragende anmeldelser.

På den røde løber foldede Viggo Mortensen, der har en dansk far og en amerikansk mor, sig modigt ud på dansk og fortalte blandt andet om at skulle se sin danske familie.

Viggo Mortensen har normalt base i USA og taler derfor ikke ofte dansk, har han tidligere fortalt.

Se klippet med Viggo Mortensen i Grand Teatret i København øverst i artiklen

"Til verdens ende" er et kærlighedsdrama, der udspiller sig i det vestlige USA i 1860’erne, hvor den selvstændige Vivienne indleder et forhold til den danske immigrant Holger Olsen (Viggo Mortensen).

På trods af Viviennes modstand imod at blive tæmmet ud fra de gængse rollemønstre, starter de et rigt men beskedent liv i en lille flække i Nevada.

Kærligheden trues dog, da borgerkrigen skiller dem ad, og Vivienne må klare sig selv i deres nye hjemby, som kontrolleres af korrupte politikere og skrupelløse individer.

Viggo Mortensen har både instrueret og spiller en af de bærende roller i filmen.

Læs mere om: