Lotte Heise har travlt: Skal snart være vært på elsket DR-program
Selv om den tidligere model, entertainer og forfatter Lotte Heise har rundet 65 år, så er kalendere fuld af opgaver.
Hun har travlt.
Hvis man er vild med genren opera, har men helt sikkert lyttet til hendes program på P2, der hedder ”Bravo”.
I løbet af sommeren får hun også meget at se til.
- Det går da fremragende! Jeg har masser af foredrag, og så har jeg supertravlt på Danmarks Radio hele sommeren på P2, fortalte hun til pressen, da hun var til premieren på Tivolirevyen.
Hun skal lave et væld af radioprogrammer denne sommer, men hun dukker også op på skærmen på et af DR’s helt store programmer.
- Jeg laver ”Heise i hængekøjen”. Jeg laver ”Bravo”. Det er mig, der vælger ”Gensyn med opera” på DR.dk. Og så skal jeg være gæstevært på ”Aftenshowet”, fortalte hun.
Selv om der er godt gang i arbejdslivet, tærer det langt fra på hendes humør.
- Jeg har det simpelthen så dejligt, lød det fra Lotte Heise.
”Aftenshowet” har ofte inviteret kendte navne ind som gæsteværter i løbet af sommeren, og det virker altså som om det også er noget, de praktiserer denne sommer.