Margrethe Vestager skinnede i metallisk blå kjole: Detalje gjorde hende jublende lykke
Den røde løber var i tidligere på måneden rullet ud i Den Gamle Have.
Anledningen var premieren på Tivolirevyen.
Det havde fået en lang række kendte ansigter til at dukke op i håb om en morsom aften.
Politikeren Margrethe Vestager var én af dem.
Hun ankom til premieren med sin mand Thomas, som på meget fin vis matchede med sin hustru.
For politikeren havde fundet en smuk slå-om-kjole i en metallisk blå i gemmerne frem til premieren.
- Det er en Stine Goya-kjole fra nogle år siden, som jeg har shoppet i klædeskabet, fortalte hun til BILLED-BLADET.
Men der var en detalje ved hendes look, som var svær ikke at få øje på, og da hun blev spurgt til den, blev hun begejstret.
Det var nemlig hendes fede sneakers, der matchede flot til kjolen.
-Jeg har fået nye sko, er de ikke fede?, lød det glad, da hun viste sine blå Adidas Handball Spezial frem.
For tiden er ved at gøre sig klar til at slippe arbejdet i EU-kommissionen.
- Jeg pakker sammen i kommissionen, når det hele er på plads. 1. november formelt, men lad os se om de når at blive helt færdige, fortalte Margrethe Vestager.
Det er endnu ikke kommet frem, hvad der venter Margrethe Vestager, når hun er færdig i Bruxelles.