Mysteriet om prinsesse Sofias bryllupsdiadem er løst
Da den daværende Sofia Hellqvist i 2015 stod for at skulle giftes med Sveriges prins Carl Philip, trådte hun frem på bryllupsdagen 13. juni med et fantastisk diadem.
Det var en gave fra svigerforældrene kong Carl Gustav og dronning Silvia, fremstillet af en halskæde, dronning Silvia engang har fået af en unavngiven thailandsk prins.
Hvem der stod bag processen med at forvandle halskæden til diadem har dog indtil nu været ukendt.
Nu kan bloggen The Court Jeweller så fortælle, at Sarah Williams fra modesitet UFO No More har løst mysteriet om diademets ophav - det er nemlig skabt hos det thailandske juvelerfirma Beauty Gems, der åbenbart har leveret smykker til den svenske kongefamilie i årevis.
Bryllupsdiademets buede form er siden ændret, og der er også blevet tilføjet nye stene i forskellige farver til at sætte på brillant-spidserne, så prinsesse Sofia har masser af muligheder for at få det til at matche gallakjolerne.
Se flere billeder af det udsøgte diadem i artiklen herunder: