14. jun. 2024
Af Lene Skriver Bak

Tone i tone: Nicole Kidman til premiere i nærmest usynlig gallakjole

Nicole Kidman.
Hollywoodstjernen Nicole Kidman gik til premiere på sin nye film i en kjole, der matchede hendes hudtone helt præcist.

Nicole Kidman indtog den røde løber i biografen the Egyptian Theatre i Los Angeles sammen med sine medspillere Joey King og Zac Efron.

Den 56-årige Oscar-vinder tiltrak sig opmærksomheden i en kropsnær, stropløs kjole med høj slids i en farve, der lå helt op ad Kidmans egen hudtone.

Hertil havde den australsk-amerikanske skuespiller valgt enkle, tårnhøje sandaler i samme nuance og en elegant hestehale.

Trioen var samlet på den røde løber for at promovere den nye romantiske komedie "A family affair", hvor de spiller hovedrollerne.

Joey King spiller Zara, der er Nicole Kidmans figur, Brookes, datter og assistent for popstjernen Chris, der spilles af Zac Efron. Tingene bliver komplicerede, da Zara, som ikke er udpræget begejstret for sin chef, opdager at hendes mor har indledt en affære med ham.

Blandt de øvrige medvirkende finder vi legendariske Kathy Bates, der er kendt fra film som "Titanic", "Stegte grønne tomater", "Misery" og "P. S. I love you".

Filmen, der kan ses på Netflix, er 'sjov, romantisk og underholdende', hvis man skal tro Zac Efron.

Se nærmere på Nicole Kidmans look i galleriet øverst.

Læs mere om: