19. jun. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Bachelorette tager vild drejning: På to dage havde alt ændret sig mellem Lissa og Jacob

Lissa og Jacob fra "Bachelorette".
Lissa og Jacob fra "Bachelorette".
Foto: TV 2
Lissa fra "Bachelorette" var ikke klar over, om Jacob kunne lide hende, da hun konfronterede ham, ændrede det alt imellem dem.

Ved sidste uges mingling før roseceremonien i "Bachelorette" gav Lissa udtryk for, at hun har tvivlet meget på Jacob.

Hun havde længe haft svært ved at læse ham, sagde hun direkte til ham under fire øjne og afkrævede et svar på, om hun overhovedet var interessant for ham?

- Det synes jeg, lød Jacobs korte svar.

Hun lod tvivlen komme ham til gode og gav ham en rose. Men da Jacob også tog imod en rose fra Sofie, var det en stor mavepuster for Lissa, som syntes, det var et ”tarveligt valg”.

Ved sandhedsfrokosten i tirsdagens afsnit hev Jacob hende til side for at råde bod på den dårlige stemning. Her undskyldte han og fortalte, at det kun var hende, han ville date. Stemningen blødte lidt op, og det endte med et kram og deres første, lille kys.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-18/MixCollage-18-Jun-2024-12-50-PM-2723.jpg
Lissa og Jacob kyssede, da de var gået væk fra sandhedsmiddagen.
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Og det skulle vise sig ikke at blive deres sidste. For i onsdagens afsnit kvitterer Lissa med en singledate, hvor de to skal lære at lave kanelstænger. Her eskalerer det lille kys efter en dyb snak med intens øjenkontakt.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-18/Kys-lissa-og-jacob_1.jpg
Jacob og Lissa kysser længe og intenst.
Foto: TV 2

Kyssene fortsætter, efter de har rejst sig fra sofaen. Her står Lissa op ad væggen, mens hun har armene rundt om Jacob.

- Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle det her, men det er dejligt, siger Jacob til Lissa.

"Bachelorette" kan ses på TV 2 og TV 2 Echo hver tirsdag, onsdag og torsdag.

Læs mere om: