19. jun. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Glimtende Vild med dans-detalje dukkede pludselig op blandt de nyudnævnte OL-fanebærere

Niklas Landin, Anne-Marie Rindom og Daniel Wagner 
Niklas Landin, Anne-Marie Rindom og Daniel Wagner
Foto: Gregers Overvad
Er man stor "Vild med dans"-fan spottede man måske, at en glimtende detalje fra 2022-sæsonen dukkede op ved afsløringen af årets OL-fanebærere tirsdag eftermiddag.

Om godt en måned begynder OL, og tirsdag eftermiddag blev det afsløret, hvem der har fået den store ære at skulle bære de to danske faner til åbningsceremonien den 26. juli.

Valget er faldet på håndboldspiller Niklas Landin og sejler Anne-Marie Rindom.

Ved samme arrangement blev det afsløret, at rytterne Tobias Thorning Jørgensen og Katrine Kristensen skal bære fanerne, når de paralympiske lege begynder den 28. august.

Det var to af fanebærerne ved de seneste lege, Sara Slott Pedersen og Daniel Wagner, der overrakte fanerne til de nye fanebærere, og det var ved den lejlighed, at man pludselig kunne spotte en ”Vild med dans”-rekvisit – vel at mærke en meget glimtende en af slagsen.

Daniel Wagner deltog i det populære TV 2-program i 2022, hvor han nåede hele vejen til finalen, og undervejs fik paraatleten, der mistede sit højre ben i en trampolinulykke som 14-årig, en protese udsmykket med glimtende lilla/lyserøde sten.

Vild med dans 2022 program 4 fire VMD2022 VMD
Den glimtende protese matchede dansepartneren Asta Björks pink slowfox-look.
Foto: Dan Mariegaard

”Vild med dans” er for længst slut for Daniel Wagners vedkommende, men han har holdt fast i den skinnende detalje, som han har vist frem ved flere lejligheder siden – blandt andet også ved fanebærer-arrangementet tirsdag eftermiddag i Aarhus.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-19/_2GO8457-%281%29.jpg
Sara Slott Petersen og Daniel Wagner
Foto: Gregers Overvad

Ved uddelingen af årets Optimist-priser i 2023 kunne Daniel Wagner også ses med det den glimtende protese.

- Min udfordring har altid været til sådanne events at vise protesen frem, fordi man altid har pænt tøj på. Så jeg har fået hjælp af et dansk studie, der hedder 444. De har lavet noget tøj, hvor buksen er cuttet på en smart måde, sagde Daniel Wagner sidste år til BILLED-BLADET på den røde løber og tilføjede:

- Og jeg har mit ”Vild med dans”-ben på, for det er jo fest og farver. Overdelen er egentlig meningen, at den skal se ud på en anden måde, men jeg stylede den lige anderledes.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-19/20230121-DM-ARETS-OPTIMISTER-2022-0020-%281%29.jpg
Daniel Wagner og kæresten Cecilie til Årets Optimist i 2023.
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: