Billedet vi vil huske: Prinsesse Josephine mellem kong Frederik og prins William til fodboldkamp
Fodbold kan samle mennesker, og her til aften kunne det også samle to kongehuse.
Både Danmark og England har her til aften royal opbakning fra lægterne i deres EM-kamp.
For Danmark har kong Frederik og prinsesse Josephine taget turen til Frankfurt, hvor kampen spilles, mens prins William hepper på det engelske landshold.
Forud for kampen hilste prinsesse Josephine på prins William, men der blev også taget et billede, der vil blive husket.
Her står de tre - med Josephine i midten - foran græstæppet, mens de smiler til kameraet.
Prins William er iført jakkesæt og slips, mens kong Frederik er mere afslappet klædt, og prinsesse Josephine har i dagens anledning iklædt sig rød/hvide-farver.
Til billedet har de to kongehuse skrevet: May the best team win.