Læs også
Mens kong Frederik er rejst til Tyskland: Dronning Mary tog på tur
Kongeparrets første officielle besøg på Færøerne, der skulle have fundet sted 12. – 14. juni, blev 5. juni aflyst på grund af strejke på Færøerne udløst af mislykkede forhandlinger om ny overenskomst.
Nu må besøget vente til 2025, men til gengæld er datoen nu fastsat.
Det bliver 11.-13. maj næste år. Det fremgår ifølge Ritzau på det færøske lagmandskontors hjemmeside.
På hjemmesiden oplyses desuden, at planen er at holde sig til den tidsplan, der allerede var forberedt, når Kong Frederik og dronning Mary besøger Tórshavn, Vágur, Fámjin, Tvøroyri og Eidi.
Strejken på Færøerne er afblæst, så nu burde der ikke være nogen hindringer for, at det vigtige besøg kan gennemføres som oprindeligt planlagt.