22. jun. 2024 (Opd. 23. jun. 2024)
Af Christinna Braun

Den er god nok! Kong Philippe har tre af børnene med til fodboldbrag

Kong Philippe.
Kong Philippe.
Foto: Marius Becker/AP/Ritzau Scanpix
Kong Philippe var til stede under Belgiens kamp mod Rumænien.

Da Danmark spillede mod England i torsdags, var både kong Frederik og prinsesse Josephine til stede, ligesom Storbritanniens prins William også var i Frankfurt for at heppe på sit land.

Under EM-kampen Belgien-Rumænien havde kong Philippe af Belgien også fundet plads på tilskuerrækkerne, og han tog tre af sine fire børn med.

Kongen tog sine tre yngste børn med, og han heppede derfor på hjemlandet med sønnerne prins Gabriel og prins Emmanuel samt sin yngste datter, prinsesse Eléonore.

Og der blev meget at juble over. Kampen bød på et flot resultat fra Belgien, som slog Rumænien 2-0.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-06-22/20240622-212125-4-5673x3753ma1.jpg
Kong Philippe ses her med prins Gabriel, prins Emmanuel og prinsesse Eléonore.
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Kong Philippe og dronning Mathilde har sammen børnene tronfølgeren prinsesse Elisabeth, prins Gabriel, prins Emmanuel og prinsesse Eléonore.

Danmark skal spille næste kamp på tirsdag, hvor opgøret med Serbien skal stå.

Læs mere om: