Grev Nikolai spurgte sine følgere til råds: Svaret var ikke til at tage fejl af
Grev Nikolai er en travl herre denne sommer.
Den 24-årige greve er netop blevet færdig med sin kandidatuddannelse, men Nikolai hviler bestemt ikke på laurbærrene efter en uden tvivl strabadserende eksamensperiode.
På Instagram story afslører greven, at det franske luksusbrand Hermès har inviteret ham til modeuge i Paris, og til sådan et fornemt modeevent gælder det naturligvis om at klæde sig moderigtigt på.
Derfor beder greven, der har arbejdet som model for blandt andet Burberry og Dior, sine over 110.000 følgere om hjælp til, hvilket slips han skal vælge til det fornemme modeshow.
I en afstemning på sin Instagram story viser grev Nikolai både et orange slips og et rødt slips – begge er naturligvis fra Hermès.
Han beder sine følgere om at stemme på, hvilket slips han skal vælge til sin blå skjorte og sorte habitjakke.
Og resultatet om afstemningen efterlader bestemt ikke tvivl om, hvilket slips der er favorit blandt følgerne.
Hele 62 procent har stemt på det orange slips, der er prydet med små sadler, ridestøvler og ridehjelme.
Hermès startede da i sin tid også ud som producent af rideudstyr, men laver nu tøj, tasker og sko i luksusklassen.
Prins Nikolai viser da også på sin story med slipsene, at han også skal have et bælte fra Hermès på, ligesom han også skal bære Kelly-håndtasken, som er en af Hermès' mest ikoniske design.