Læs også
Prinsesse Anne har fået hjernerystelse
Tidligere i dag bekræftede Buckingham Palace, at kong Charles' søster prinsesse Anne havde pådraget sig en hjernerystelse samt mindre skader.
Det er endnu ikke blevet bekræftet, hvordan det er sket, men ifølge det engelske medie Daily Express har en hest været involveret.
Prinsesse Anne skulle angiveligt være blevet ramt af en hests hoved eller ben, hvilket har forårsaget hjernerystelsen og skader.
Den dramatiske ulykke indtraf, mens hun gik en tur ved sit hjem, men hvad der derudover er sket, vides endnu ikke.
Efter ulykken blev hun fulgt til hospitalet af manden Sir Tim Laurence.
Prinsesse Anne skal nu holde sig i ro efter lægernes anbefalinger, men det forventes, at hun kommer sig hurtigt og fuldstændig.