Gallamiddag på Buckingham Palace: Så flot var der pyntet indenfor
Tirsdag aften var kong Charles og dronning Camilla værter for en stor gallamiddag i anledning af statsbesøget fra Japans kejser Naruhito og kejserinde Masako.
Som altid var der sørget for de smukkeste omgivelser på Buckingham Palace.
Billederne inde fra slottet viser, at der var pyntet overdådigt op i salen, hvor gæsterne kunne nyde en treretters menu.
Ifølge det britiske medie Hello Magazine fik gæsterne blandt andet serveret jomfruhummer og bagt pighvarfilet med urtesmør. Til dessert blev der serveret en sand isbombe med ferskensorbet.
Al maden blev serveret på de fineste tallerkener med guldkant og som havde kong Charles’ monogram indgraveret.
Bordene i salen var pyntet med overdådige lysestager i guld og et hav af farverige blomster, som sørgerede for en sommerlig stemning.
Se de flotte billeder inde fra Buckingham Palace i galleriet øverst i artiklen.