Grevinde Alexandra afslører: Har taget stor beslutning
Grevinde Alexandra afslørede under sit store 60-års interview med BILLED-BLADET, at hun har taget en stor og spændende beslutning.
Således overvejer hun at lave en åben Instagram-profil, hvor danskerne fremover vil kunne følge hende.
En feel good-platform
- Det skal være en feel good-platform. Det værste, der kan ske med den Instagramprofil er, at jeg fjerner den igen. Nikolai (grevindens ældste søn, grev Nikolai, red.) gør det så godt med sin Instagramprofil, så han kan nok lære mig nogle ting, forklarer hun.
Noget af det første
Noget af det første, hun planlægger at dele er billeder og oplevelser fra en særlig rejse.
– Den skal handle om, hvor jeg står i mit liv og om ting, der betyder noget for mig. Jeg skal til sommer gå Caminoen med en barndomsveninde, og vi vil undervejs tale om, hvad det betyder. For det første så mærker man virkelig kroppen, når man går 25-30 km om dagen i halvanden uge, og så skal vi tale om alt fra venskab og familie til det mentale, det spirituelle og det fysiske. Jo ældre, jeg bliver, jo mere tænker jeg på, at der er mere mellem himmel og jord, og hvad meningen med livet er. Især efter jeg har mistet begge mine forældre, fortæller Alexandra.
Læs hele det store interview med grevinde Alexandra og se de mange flotte billeder i det nye nummer af BILLED-BLADET: