9. jul. 2024
Af Luise Marie Bekker

Sofie og Daniel fra Bachelorette: Sådan blev de kærester

Daniel og Sofie.
Daniel og Sofie.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Sofie og Daniel var ikke kærester, da de kom hjem fra "Bachelorette". Sådan her gik det til.

OBS: Spoilers i følgende artikel.

Sofie Martinusen og Daniel Vadsholt fandt hinanden i TV 2's datingkoncept "Bachelorette", men selvom Daniel fik Sofies sidste rose, var det ikke selvsagt, at nu var de kærester.

Efter hjemkomsten til Danmark, skulle Sofie hjem til Aalborg, imens Daniel skulle på tur til Amsterdam med nogle venner, inden han vendte retur til København.

Efterfølgende var de gode til at få set hinanden afstanden til trods.

De blev kærester på ”Bachelorette”s premieredag.

– Jeg skulle være hos ham i tre uger, hvor jeg sagde, at jeg regnede med ikke at være single efter den tur. Vi så det første afsnit med hans familie, og da vi kom hjem, lagde vi os i sengen, og han sagde, at han vidste, det ville blive nogle hårde uger, men at vi er så gode til at kommunikere, så det skulle vi nok kunne komme igennem. Og så spurgte han, om jeg ville være kærester, siger Sofie.

Kærlige drillerier

Hun drillede ham med, at han nu var i sit første forhold:

- Det er første gang, Daniel har en kæreste, så en time efter sagde jeg, at nu var det længste forhold, han havde haft. Dagen efter fejrede vi med sushi, at vi havde været kærester i 24 timer, ler Sofie.

Læs mere om: