Efter Bachelorette: Sådan går det Sofie og Daniel nu
OBS: Spoilers i følgende artikel.
Sofie og Daniel fandt hinanden i "Bachelorette".
Parret fulgtes fra Sri Lanka hjem til Danmark allerede dagen efter, Sofie gav Daniel sin sidste rose.
Men i lufthavnen skulle de hver sin vej, da Daniel bor i København og Sofie i Aalborg.
– Vi aftalte, at vi skulle prioritere hinanden og være dedikerede, siger Sofie og fortæller, at de på trods af afstanden har set hinanden på ugentlig basis og også brugt flere uger ad gangen sammen.
De blev kærester på ”Bachelorette”s premieredag.
Nu skal vi nyde hinanden
Det næste skridt er, at Sofie flytter til København - dog ikke sammen med Daniel.
Fælles bolig og eventuelle børn ligger et stykke ude i fremtiden.
Indtil videre skal de lære hinanden bedre at kende.
– Nu skal vi nyde tiden sammen og at vi kan være ude offentligt og have et forhold og ikke bare ligge og se serier. Vi tager ét skridt ad gangen, smiler Sofie.