Søger medarbejder: Nu kan du komme helt tæt på kong Frederik og dronning Mary
Kan du sætte hak ved 3-5 års solid erfaring med projektstyring af arrangementer, god til administrative opgaver, er løsningsorienteret og god til at samarbejde samt stærke formidlingsevner på dansk og engelsk?
Så er du måske kongehusets kommende medarbejder.
Arrangenmentsafdelingen er nemlig på jagt efter den rette person, der skal være med til at planlægge og koordinere de arrangementer, som kongehuset, og dermed kong Frederik og dronning Mary, er vært for.
Det gælder blandt andet tafler, kure, middage, receptioner, ambassadørmodtagelser, dannebrogstogter og besøg.
I stillingsopslaget afsløres der også mere om kongehuset som arbejdsplads:
"Kongehuset er en ganske særlig arbejdsplads. I Hoffet varetager vi en bred vifte af opgaver i forbindelse med den kongelige families virke. Det er en arbejdsplads med stor faglig stolthed og et stort engagement. Opgaverne er mangfoldige, og medarbejderskaren spænder fagligt set bredt," lyder det blandt andet.
Du kan se hele opslaget her.