Skønne scener: Tv-personlighed blev mødt af stående klapsavler og jubel til Wimbledon
Wimbledon tiltrækker altid et hav af prominente gæster, men selvom publikum altid kigger en ekstra gang, når en stjerne som David Beckham tager plads, så kan det ikke sammenlignes med det, der mødte tv-personligheden David Attenborough i går.
For mens han fandt vej til sin plads - tæt på David Beckham - rejste store dele af publikum sig op, mens de klappede og jublede.
Wimbledon har selv delt en video af de skønne scener, og her er det tydeligt, at David Attenborough bliver glad og overvældet over modtagelsen.
Du kan se videoen HER.
98-årige David Attenborough er især kendt for sine banebrydende naturhistoriske tv-programmer og sin evne til at fortælle.
Derudover har han modtaget flere æresbevisninger fra det britiske kongehus, hvilket blandt andet betyder, at han siden 1985 har kunnet kalde sig for sir.