Dronning Mary kunne ikke: Nu melder en anden dronning sig klar
Der venter skuespiller og entertainer Jan Hertz noget af en festlig opgave den 10. august.
Denne dag fejrer havnebyen Sæby i det østlige Vendsyssel i Nordjylland nemlig 500 år-jubilæum som købstad, og han er hyret ind som sin populære karakter "dronning Margrethe".
Dronning Mary kunne ikke komme
- Sæby har forsøgt at få besøg af kongeparret til deres 500-års byjubilæum, men ingen kunne! Derfor har de kontaktet mig, og jeg skal køre rundt i flagsmykkede Sæby i hestekaret med efterfølgende tale på byens torv, fortæller Jan Hertz til BILLED-BLADET.
Det var den 10. august 1524, at kong Frederik 1. Sæbys Købstadsbrev.
Det betyder at Sæby i år fylder 500 år som købstad og det unikke jubilæum bliver fejret behørigt henover flere dage.
Jan Hertz er kendt for sine underholdende optrædener som dronning Margrethe og har optrådt hele 798 gange som dronning Margrethe igennem 44 år.
Dronning Mary er for tiden i Grønland og har også efterfølgende et travlt program henover de næste måneder.