6. jul. 2024
Af Luise Marie Bekker

Dronning Margrethe var med til fejringen i 1949, 1974 og 1999: I dag vender hun tilbage

Dronning Margrethe.
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul, Jesper Gottschalch/Ritzau Scanpix og Gottfredsen/Ritzau Scanpix
Dronning Margrethe deltog i et særligt jubilæum som niårig. Nu vender hun tilbage for fjerde gang.

Ved Slaget i Fredericia under treårskrigen i 1849 sikrede modige danske soldater sig en af Danmarks største militære og strategiske sejre.

Det er en årligt tilbagevendende begivenhed i Fredericia, at sejren bliver fejret, og i år er noget ganske særligt – det er nemlig 175-års jubilæet for slaget.

Og ikke alene er det et jubilæumsåret.

Fredericia får også fornemt besøg i anledningen af fejringen.

Dronning Margrethe lægger nemlig vejen forbi Fredericia.

Deltog første gang som niårig

Det er ikke første gang, Margrethe deltager i sejrens jubilæum.

Hun var med første gang ved 100-års jubilæet som niårig i 1949!

Daværende prinsesse Magrethe med resten af familien i sommeren 1949.
Daværende prinsesse Magrethe med resten af familien i sommeren 1949.
Foto: Jesper Gottschalch/Ritzau Scanpix

– Det er med stor ære og glæde, at vi ser frem til H.M. Dronning Margrethes besøg den 6. juli i år. Det er en helt enestående 6. julitradition fortsætter. Siden 1949 har H.M. Dronning Margrethe deltaget i 100-års jubilæet, 125-års jubilæet, 150-års jubilæet og nu i 175-års jubilæet for udfaldet fra Fredericia i 1849. Det er vi dybt taknemmelige for, udtaler formanden for 6. juli Komiteen Erik Schwensen i en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

I sommeren 1974 havde dronning Margrethe prins Henrik og prinserne Frederik og Joachim med på kongeskibet Dannebrog.
I sommeren 1974 havde dronning Margrethe prins Henrik og prinserne Frederik og Joachim med på kongeskibet Dannebrog.
Foto: Klaus Gottfredsen/ Ritzau Scanpix

Efter planen deltager hun i en mindegudstjeneste med temaet Sejrens Pris i Sct. Michaelis Kirke, og dernæst overværer hun Processionen med flag og orkester, når den ankommer til Meldahls Rådhus på Bülows Plads.

Grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg vil også være til stede ved arrangementet.

Læs mere om: