6. jul. 2024
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt er blevet gift med sin store kærlighed: Se det første billede af brudeparret

Marianne Eihilt.
Marianne Eihilt.
Foto: Lars Horn
”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt er blevet gift med kæresten Keld ved et romantisk sommerbryllup.

Det var en lykkelig Marianne Eihilt, som lørdag middag blev gift med sin store kærlighed, Keld Ole Nielsen, ved et romantisk sommerbryllup.

Den 49-årige ”Vild med dans”-dommer og hendes 56-årige kæreste sagde ja til hinanden i Lystrup Kirke nord for Aarhus.

Her var den nærmeste familie samlet for at fejre parret på deres store dag.

Marianne Eihilt strålede i en smuk og elegant hvid brudekjole, da hun kom ud af kirken med sin mand, Keld, ved sin side.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-06/20240706_LH1131.jpg
Marianne Eihilt og Keld Ole Nielsen er blevet gift i Lystrup Kirke.
Foto: Lars Horn

Det nygifte ægtepar havde naturligvis deres to børn, niårige Frederic og snart seksårige Emily, med til brylluppet.

Selv om det danske sommervejr ikke ligefrem viste sig fra sin bedste side, og solen var gemt bag de mørke skyer, så var humøret højt hos det lykkelige brudepar.

BILLED-BLADET fik lov til at være med og tage billeder af brudeparret.

Læs mere om: