Marianne Eihilts ægtemand var næsten helt mundlam: Sådan reagerede han på brudekjolen
Marianne Eihilt sagde ja til sin store kærlighed, Keld Ole Nielsen, ved et romantisk bryllup lørdag.
Parret blev gift i Lystrup Kirke nord for Aarhus, hvor gommen bar et blåt jakkesæt, mens bruden strålede i en glamourøs brudekjole.
Det er designeren Lasse Spangenberg, som har kreeret kjolen, og den faldt i den grad i Marianne Eihilts mands smag.
Han så den perlebesatte kjole for første gang, da hun gik op ad kirkegulvet, og han var næsten helt mundlam, da han skulle sætte ord på, hvad han synes om brudekjolen.
- Den er helt fantastisk! Jeg forstår slet ikke, at man kan lave sådan noget, sagde en rørt Keld, da BILLED-BLADET mødte ham efter vielsen.
Han kunne slet ikke komme sig over det smukke syn.
- Jeg har aldrig set noget lignende. Den er virkelig smuk, lød det fra Keld, som sendte hustruen Marianne Eihilt et stort smil.