6. jul. 2024
Af Maria Hoang

Han er der igen! Prins William på lægterne til Englands kvartfinale

Prins William.
Prins William.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Der er royal opbakning, når Gareth Southgates trup tørner sammen mod Schweiz i EM-kvartfinalen.

Lørdag aften tørner England sammen mod Schweiz i EM-kvartfinalen, der spilles i Düsseldorf Arena.

Og igen er prins William at finde på lægterne, hvor han viser sin opbakning til det engelske landshold.

I skrivende stund står kampen uafgjort, så der venter nok prins William og de knap 55.000 tilskuere et brag af en anden halvleg.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-06/20240706-180308-3-2549x1700ma.jpg
Prins William sang med på nationalsangen.
Foto: Kenzo Tribouillard/AFP/Ritzau Scanpix

Prins William, der er formand for det engelske fodboldforbund FA, var også på stadion, da England i gruppespillet mødte Danmark.

Her hilste han på kong Frederik og prinsesse Josephine i Frankfurt inden en kamp, som sensationelt endte med 1-1.

Danmark endte dog med at ryge ud i 1/8-finalen til værtsnationen Tyskland, så derfor kommer der nok ikke til at indfinde sig danske kongehusmedlemmer til resten af EM.

Læs mere om: