8. jul. 2024
Af Louise Rømer

Nu er spændingen udløst: Cathrine Laudrup-Dufour skal til OL

Cathrine Laudrup-Dufour
Cathrine Laudrup-Dufour
Foto: Kaspar Wenstrup
Mandag eftermiddag har Dansk Ride Forbund løftet sløret for, hvilke dressurryttere der skal til OL i Paris.

Når det imponerende Versailles-slot få km uden for Paris skal danne ramme om OL-konkurrencerne i ridning, kan publikum blandt andre glæde sig over at opleve Cathrine Laudrup-Dufour vise sin kunnen i disciplinen dressur.

Det står klart efter, Dansk Ride Forbund mandag har sat navne på de heste og ryttere, der skal repræsentere Danmark.

Det danske dressurlandshold i Paris:

  • Cathrine Laudrup-Dufour - Mount St John Freestyle
  • Daniel Bachmann Andersen - Vayron
  • Nanna Skodborg Merrald - Blue Hors Zepter

Reserve: Nadja Aabo Sloth - Favour Gersdorf

Cathrine er lykkelig for udtagelsen. Hun har delt et foto på Instagram, hvor hun takker hustruen, Rasmine Laudrup-Dufour:

Og der er store forventninger til Cathrine og resten af holdet.

- Dansk dressur kommer til OL som forsvarende verdensmestre, så måske er der noget godt i vente i Paris. Rytterne skal konkurrere i nogle fantastiske rammer ved Versailles-slottet, og vi har lavet et godt setup til dem tæt på konkurrencestedet. Så forudsætningen for nogle fantastiske konkurrencedage er på plads, fastslår Søren Simonsen, OL-chef de mission.

Cathrine Laudrup-Dufour og Rasmine Laudrup-Dufour
Cathrine Laudrup-Dufour og Rasmine Laudrup-Dufour
Foto: Mikael Rieck

Læs mere om: