8. jul. 2024
Af Maria Hoang

Chok: Mand kastede molotovcocktails mod Det Kongelige Slott i Oslo

Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon, dronning Sonja og kong Haakon på kongeslottets balkon. 
Kronprinsesse Mette-Marit, kronprins Haakon, dronning Sonja og kong Haakon på kongeslottets balkon.
Foto: Albert Nieboer/AP/Ritzau Scanpix
Norsk politi er talstærkt til stede ved Det Kongelige Slott i Oslo, hvor en mand har kastet to molotovcocktails mod kongens bolig.

Det er voldsomme scener, der mandag eftermiddag udspiller sig ved Det Kongelige Slott i Oslo.

Ifølge NRK har en mand i elektrisk kørestol kastet to molotovcocktails mod slottet, hvor kong Harald og dronning Sonja bor.

Ifølge det norske medie, som også har billeder fra gerningsstedet, tog manden i den elektriske kørestol kontakt til en mand i nærheden af slottet, og han sagde, at han var i besiddelse af en bombe.

Derefter kørte han mod slottets bagside, hvor han kastede to molotovcocktails mod bygningens indgang.

Personen, der blev kontaktet af manden i kørestol, alarmerede politiet, der straks ilede til med brandvæsenet.

Politiet bekræfter hændelsen og understreger, at alt nu er under kontrol:

– Der var nogle flammer på ydersiden af væggen, men det er slukket, siger Roy Langengen, operationsleder i Oslo politidistrikt, til NRK.

Politiet afhører nu vidner på stedet for at klarlægge hændelsesforløbet:

– Vi ved foreløbig ikke, hvad baggrunden for hændelsen er, lyder det fra operationslederen.

Læs mere om: