9. jul. 2024
Af Louise Rømer

Medina bliver Julie Zangenbergs partner

Julie Zangenberg og Medina
Julie Zangenberg og Medina
Foto: Lars H. Laursen og Jesper Sunesen
Julie Zangenbergs firma Cozy får endnu en ejer. Medina skal nu til at beskæftige sig med hyggetøj.

Julie Zangenberg har de seneste år haft travt med sit hyggetøjsfirma Cozy by JZ. Det har ikke været uden bump på vejen, og i 2022 måtte hun erklære firmaet konkurs.

Men med forstærkning i kraft af Birgit Aaby, kendt fra “Løvens Hule”, kom hun tilbage med en ny version af firmaet.

Nu afslører skuespilleren, der fik sit gennembrud på det store lærred i "Klatretøsen", at en ny partner er kommet til. Og det er ikke hvem som helst.

- Vi er enormt glade for at kunne dele med jer, at sangerinden, forretnings-kvinden og ikonet Medina kommer til at indgå i Cozy´s ejerkreds!

Medinas og Cozy’s visioner og ønsker for verden er på mange måder ens, og vi synes dette er et fantastisk og meningsfyldt match, lyder det.

Se hele nyheden her:


Læs mere om: