9. jul. 2024
Af Helle Skram de Fries

Frederiks rørende hyldest til Graasten Slot: Dronning Margrethe og hendes søstre bliver som piger igen

Kong Frederik 10.
Kong Frederik 10.
Foto: Hanne Juul.
Kongeparret fik en fantastisk modtagelse i Gråsten, og Frederik kvitterede med en hjertevarm tale.

Det var en overvældende modtagelse, der mødte kong Frederik og dronning Mary, da de – for første gang som kongepar – ankom til deres sommerresidens i Gråsten tirsdag 9. juli.

Borgerne var mødt imponerende talstærkt op.

Talstærk fremmøde af borgere ved kongeparrets ankomst til Gråsten.
Talstærk fremmøde af borgere ved kongeparrets ankomst til Gråsten.
Foto: Hanne Juul.

Dronning Mary modtog så mange blomsterbuketter, at hun til sidst næppe kunne bære dem.

Dronning Mary modtog adskillige buketter.
Dronning Mary modtog adskillige buketter.
Foto: Hanne Juul.

Efter Gråstens borgmester, Erik Lauritzens velkomsttale, bad kong Frederik om mikrofonen og holdt en rørende tale.

Han fortalte blandt andet om den store betydning Gråsten har - og i mange år har haft – for kongefamilien.

At ankomme til Gråsten er for dem lig med sommer.

Her går kongen og dronningen sammen med Gråstens borgmester.

Kong Frederik og dronning Mary på gåtur med Gråstens borgmester.
Kong Frederik og dronning Mary på gåtur med Gråstens borgmester.
Foto: Hanne Juul.

Kongen talte fra hjertet

- Jeg har selv masser af barndomsminder, og nu som voksen, nævnede kongen, der har været i Gråsten næsten hver sommer i mange år.

- Også de senere mange år, hvor vi har etableret en familie, og vores børn piler rundt, som jeg selv gjorde som dreng.

- Og som min mor, dronning Margrethe, og hendes søster Benedikte – og en gang imellem dronning Anne-Marie - gjorde.

- At se søstrene, som de jo også kaldes hos os, se dem blive piger igen, når de er på Graasten Slot. Det er et tegn på, at det her er et fantastisk sted med fred, glæde og sommer og blomster, bier, dyr og også mennesker, fortalte en glad konge, der tydeligvis talte fra hjertet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-10/BB-31593.jpg
Dronning Anne-Marie, prinsesse Benedikte og dronning Margrethe på Graasten Slot i 2013.
Foto: Niels Henrik Dam
Kong Frederik 10. og dronning Mary.
Kong Frederik 10. og dronning Mary.
Foto: Hanne Juul.

Frederik takkede desuden for byens fantastisk velkomst og sluttede talen af med den sønderjyske hilsen:

-Mojn!

Hør mere om kong Frederik og dronning Marys første sommer som kongepar på Graasten Slot her:

Læs mere om: