Mest nuttede billeder: Morten Kjeldgaards mor går amok i strikketøj, før tvillingerne kommer
Der er stadig nogle måneder til Frederik Haun og Morten Kjeldgaard kan sige ”Velkommen til verden” til deres tvillingepiger.
Graviditetsværten Nanna er nemlig sat til at føde i oktober.
Men allerede nu er der masser af lækkert tøj klar til de to, små vidundere.
Morten Kjeldgaard mor, Inge-Lise Kjeldgaard, har nemlig haft fuld fart på strikkepindene, der må efterhånden være rødglødende.
Amok i strikkeriet
Inge-Lise vil være sikker på, at hendes to kommende børnebørn ikke går ned på lækkert, hjemmestrikket tøj, så farmor Inge-Lise er nærmest gået amok i strikkeriet.
Der er strikket alt fra små, varme heldragter med tilhørende huer.
Til lyserøde kjoler med blondeafslutning.
Tre par bittesmå, yndige sokker til hver.
Og de smukkeste cardigans.
"Svigermor har lavet det fineste strik til vores to, små piger. De bliver så fine. Er hun ikke dygtig".
Sådan skriver Fredeik Haun på sin Instagramprofil, hvor du kan se endnu mere af det fine strikketøj fra Inge-Lise.
Skønne sokker til vennerne
Mor, svigermor og snart farmor Ingelise er i forvejen ”berømt” for sine, skønne hjemmestrikkede hyggesokker.
Dem har både søn, svigersøn og deres venner og bekendte stor fornøjelse af.
Her ses de vordende fædre, Frederik Haun og Morten Kjeldgaard, sammen med deres graviditetsvært Nanna og hendes mand, der også hedder Frederik. Alle fire med de berømte mor Inge-Lise sokker på.